En flig af mit hjerte
- en fortælling om livet med døden

En autentisk beretning om at være pårørende til en døende med fokus på at leve.

Marianne Christensen er historiefortæller og arbejder med fortælling som helende kraft.
Da døden kom tæt på, og hun selv oplevede at miste sin mand, brugte hun fortællingernes kraft som sorgbearbejdelse til at komme igennem forløbet.

Marianne fortæller usentimentalt og krydret med humor om de mange måneder, hvor sorgen, angsten for døden og tabet alligevel blev overtrumfet af håbet, livet og senere af den opdagelse, at det var muligt at leve videre som "et helt menneske.”


Foredraget er en blanding mellem Mariannes egen fortælling og de historier, hun brugte til trøst og støtte undervejs i forløbet.

Praktiske oplysninger

Programmet varer ca. en time med efterfølgende tid til spørgsmål og samtale, evt. med en pause imellem.
Fortællingen kan finde sted i en hvilken som helst forsamling, blot alle kan se fortælleren.

Ingen særlige krav til lyssætning.
Mikrofon er nødvendig, hvis lokalet er stort, og der er mange tilhørere.

Kontakt: Marianne Christensen, Nørregade 18, 4760 Vordingborg,  30254774

www.mariannechristensen.dkwww.foredrag.net  E-mail:  mach@oncable.dk


Udtalelse efter premieren for Inner Wheel, Vordingborg

'Denne aftens fortælleforedrag hed 'En flig af mit hjerte', og Marianne fortalte levende og begejstret flere fortællinger,
som skal opleves og ikke refereres.
Marianne fortalte i en hel time på en levende og underholdende måde, det var en dejlig oplevelse.'

 

  
Plakat kan tilsendes før arrangement i A4 format

Folder udsendes gerne