Dagligstuefortællinger


-
Fortællinger er massage for sjælen og hyggen er i højsædet

Det levende ord er i fokus, når Marianne Christensen lægger stuer til sine fortællinger og inviterer lytterne ind til en hyggelig aften med kaffebord og fortællinger. Se billeder nederst

Marianne fortæller sine yndlingshistorier, oplyser om 'fortællinger som helende kraft' og i det hele taget inviterer hun lytterne på rejser ind i fantasiens og drømmenes verden.
- 'Jeg ønsker at skabe et sted, hvor folk kan komme og få en god fortælling, bare fordi det er hyggeligt at være sammen og at opleve noget rart sammen.
Jeg har ikke meget plads, men til gengæld er her hyggeligt.'

Meningen med det hele er, at jeg får mulighed for at lave mine egne programmer, afprøve nye historier og i det hele taget dele ud af min viden om fortælling.
Lytterne skal turde lade sig overraske, da programmet hver gang er hemmeligt.
Nogle gange vil der være et tema, andre gange ikke.
Der vil så vidt muligt hver gang blive inviteret en såkaldt hemmelig gæst. Gæsterne skal vide, at uanset hvad programmet er, og hvem der er den hemmelige gæst, så er det højeste kvalitet. Gæsterne lader sig overraske, og ingen kender dagens historier på forhånd.

Der er sjældent noget mere hyggeligt end at sidde sammen og lytte til gode historier og blive henført til andre verdener. I en travl hverdag har vi brug for at slappe af og give os hen til fantasien og alt det usynlige. De bedste billeder skaber vi som regel med lukkede øjne eller i vores egen fantasi.

Alle voksne er velkomne. Tilmelding er absolut nødvendig! 30254774 Max 20 deltagere

Program for foråret 2012
Tirsdag og onsdage, kl. 19.30 - 21.30

Februar:   7. + 8.
Marts:      6. + 7.
April:      10. + 11.
Maj:         8. + 9.
Samme program begge aftener hver måned.

Pris 75 kr., inklusive kaffe/te + hjemmebag.
Sted: Nørregade 18, 4760 Vordingborg, tlf. 30254774

                                                                                                                                               Fra gæstebogen:

                          
Første aften, 16. august 2011                             
Dana Algosaibi, August 2011

            
 Der er plads til 24, når vi klemmer os sammen.                  Marianne fortæller

          
Hjemmebag er en populær ting                                            Der fortælles også historier i pauserne

                 

Kaja Vildersbøll, oktober 2011                 Man møder nye mennesker

     
November: Jørgen Munck Rasmussen     Marianne Christensen                                Kaffepausen er altid vigtig

     
December: Hans Laurens                                            Aftenens tema: Erotiske fortællinger                            "For den rene er alting rent."

"Tak for endnu en god og inspirerende aften i fortællingens navn. Jeg ser allerede frem til mange fremtidige fortællinger.... "

"Tak Kaja og Marianne
Skønt blot at være lyttende - billederne vælter frem og danner et helt landskab. I fortæller godt - på hver jeres helt egen måde."

"Første fortælleraften for mit vedkommende, men det bliver forhåbentlig ikke den sidste."
"Det er jo ren kult med Dagligstuefortællinger."
"Vi siger tak for nogle dejlige fortælleraftener, som nyder meget"

Mariannes fortællerbaggrund

Marianne stiftede i 2002 'Vordingborg fortællerkreds' og har rejst rundt som fortæller i mange år og fortalt for forsamlinger i alle aldre. Fra Lejrbålsarrangementer, fødselsdagsfester og offentlige arrangementer i foreninger og aftenskoler.
Hun mestrer fortællingens kunst og bliver omtalt som en levende og medrivende fortæller, der forstår at skabe billeder på den indre skærm hos tilhøreren.

Marianne er oprindeligt uddannet lærer, og har sideløbende siden 1985 gået på utallige kurser og uddannelser om teater og fortælling
Deltaget i korte seminarer og kurser hos Carlo Barsotti, Niels Vandrefalk, Ulf Ärnström, Dorte Futtrup, Alexander MacKenzie, Åke Högberg m. fl.

Længerevarende kurser
Dansk Amatørteater Samvirkes grundlæggende teateruddannelse
The Storytelling Academy ved Carsten Islington
International School of Storytelling ved Emerson College, England, Sue Hollingsworth, Roi Gal-Or, Ashley Ramsden, Malcolm Green
Fortælling som helende kraft v. Dr. Lewis Mehl-Madrona, USA
Fortælling som helseskabende kraft v. Inger Lise Oelrich

Marianne underviser også selv i fortællingens kunst og anvender metoder fra fortællingens verden i sit arbejde som terapeut.

OBS: Begrebet 'Dagligstuefortællinger' er inspireret af Abelone Glahn og Peter Abrahamsen, som jænvligt afholder 'Dagligstuekoncerter' i Maglebrænde på Falster.

Det er mit håb, at 'Dagligstuefortællinger' breder sig som en måde at arrangere fortælleraftener på over hele landet.

"Super dejlig og inspirerende aften i varme og yndige omgivelser. Tak for det!"

"Herlige fortællinger - også for den som ikke er så ren - eller måske er det netop fordi man er lidt smudsig ,latteren var ren og klar."

"Fantastisk, sikke et fortælleliv i os og dine stuer. Livet er vidunderligt.