Historien om Ivan

    Ivan Ivanovitz blev født i Sct. Petersborg og voksede op i en toværelses lejlighed

sammen med sine forældre og sine seks søskende. Han kom tildigt ud af skolen og begyndte

som bagerlærling hos en af de største bagere i Sct, Petersborg.

    Det gik godt for Ivan, bortset fra at han syntes, at en af bagersvendene var meget

ubehagelig. Ivan syntes faktisk at denne bagersvend altid var på nakken af ham.

Han var ikke til at gøre tilfreds og skældte altid ud på Ivan. Da Ivan havde været i lære

et halvt års tid, blev det en dag for meget for ham, og han tog til genmæle over for svenden. 

Det ene ord tog det andet, og pludselig var han gået over stregen. Bagermesteren kom til stede

og fik svendens forklaring og fyrede Ivan på stedet.

   Så stod Ivan på gaden og spekulerede på, hvad han skulle gøre. Han havde ikke meget

lyst til at gå tilbage til sine forældre og forklare sig. Så Ivan steg på natekspressen til Moskva

og stod tidligt om morgenen i Moskvas gader og så sig lidt omkring.

   Mens han drev rundt i gaderne, kom han forbi en bagerbutik med et skilt hvor man søgte

en lærling. Ivan gik ind, talte med mester og fik pladsen.

   Det gik godt i nogen tid bortset fra, at mester var temmelig uudholdelig. Mester havde

det med at være på nakken af Ivan, som for hver dag havde sværere og sværere ved

at tøjle sin vrede. En dag gik det galt, og Ivan eksploderede og sagde sin mening lige op

i ansigter på mester. Ivan blev fyret på stedet.

   Ivan stod igen på gaden og tænkte over, hvad han skulle gøre. Han kunne rejse tilbage

til Sct. Petersborg eller forsøge at finde en bedre læreplads. Ivan steg på Den Transsibiriske

Jernbane og kørte mod øst. Han stod af i Irkutsk og drev lidt om i gaderne. Byen var meget

anderledes end noget han før havde set. Til sidst fandt en bagermester, som søgte hjælp.

Han fik jobbet og en køje i bagbutikken til at sove i. Efter nogen tid gentog historien sig, og Ivan

fik igen sagt ’sandheden’ op i ansigtet på sin nye mester og blev fyret.

Ivan fortsatte mod øst og stod til sidst i Vladivostok helt ude ved Stillehavet. Ivan gik ned til havnen

og så ud over havet. Havet var blikstille og solen varmede hans ansigt. Ivan tænkte over, hvad han

nu skulle gøre. Han kunne forsøge at rejse videre med skib eller han kunne blive her i byen. Mens han

tænkte, så han ned i vandet og så sit eget spejlbillede i det stille vand. Ved siden af så han sig selv

i Irkutsk og ved siden af i Moskva. Længere til siden så han sig selv i Sct. Petersborg og endnu længere

som stor dreng i skolen. Han kunne se hele sit liv passere revy nede i vandet. Han kunne se mønstret

i sit liv og hvordan hans problem med autoriteter havde gentaget sig selv igen og igen gennem hans liv,

helt tilbage til dengang han var blevet rigtigt uretfærdigt behandlet af sin far. I det øjeblik vidste Ivan,

at han ikke havde brug for at rejse længere. Det han havde brug for var at rejse ind i sig selv.

Løsningen på hans problemer fandtes inden i ham selv. Ivan blev klar over, at han lige siden dengang

med sin far havde oplevet autoriteter, som om de på en eller anden måde var hans far.

Den erkendelse ændrede Ivans liv. Han var blevet klar over, at ansvaret for alt i hans liv var hans eget.

For Ivan var det en befriende erkendelse, forid han pludselig blev klar over, at han selv kunne bestemme alt i sit liv.

Fra ’Skab det liv du ønsker’ af Jack Makani, Akasha, ISBN 87-90522-02-8

Historien bringes med tilladelse fra Jack Makani